Liden af sollyset absorberet af vandet og

Liden andemad, Lemna
minor, og korsandemad, Lemna trisulca, er planter, der lever i vandoverfladen i
næringsrige søer. Liden andemad flyder på overfladen, mens korsandemad er
dækket af vand, se figur 1.

1. Giv forslag til, hvorfor det kan være en konkurrencemæssig fordel at leve i
vandoverfladen

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

En fordel kan være at planter kan lave fotosyntese. Denne fotosyntese, og denne
proces kræver sollys. Derfor hvis en plante lever længere ned i vandet, bliver
meget af sollyset absorberet af vandet og højt sandsynligt af andre planter,
inden det når ned til planten. Derfor er det en konkurrencemæssig fordel at
planten lever i vandoverfladen, hvor den kan få direkte sollys og optage mest muligt
sollys til fotosyntesen.

 

I et eksperiment blev væksten af liden
andemad og korsandemad fulgt, når de voksede alene i et akvarium, og når de
voksede sammen, se figur 1. Væksten blev målt som forøgelse af antal blade.
Eksperimentet foregik udendørs. Resultaterne ses på figur 1.

2.
Afbild resultaterne for akvarium 1 og 2 med antal blade som funktion af tiden?

 

 

Det
antages, at andemad vokser eksponentielt, når de vokser alene.

3.
Vurder om antagelsen, at andemad vokser eksponentielt, når det vokser alene, er
rimelig. Inddrag matematiske og biologiske argumenter?

 

Andemads vækst er afhængig
af fotosyntesen, altså hvor meget planter kan lave af fotosyntese. Hvis der optages
store mængder sollys, vil fotosyntesen være høj. På denne måde vil der
produceres meget glukose, dette kan planten bruge til vækst og produktion af flere
blade til planten. Denne proces er udelukkende stigene, pga. produktionen af
blade øger dækningen af overfladen, der kan absorbere sollys. Det øger
fotosyntesen og på denne måde også væksten. Den her udvikling er eksponentielt.

Men, andre faktorer kan begrænse væksten af planter. F.eks. hvis der ikke er
næringsstoffer nok (nitrogen og fosfat), så kan planten ikke danne nye celler
osv. Til vækst. På denne måde kan den ikke være eksponentiel i vækst.

 

 

 

 

 

 

4.
Forklar forskellen på væksten af liden andemad og korsandemad, når de vokser
sammen. Inddrag figur 2.

Liden
andemad i figur 2. kan man se vokser eksponentielt over korsandemad. Det
betyder når liden andemad vokser, jo mindre lys når ned til korsandemad, når de
to planter skal vokse sammen. Figur 2 viser derfor, at liden andemad vil vokse
eksponentielt, og korsandemads vækst vil blive begrænset pga. den manglende
mængde lys. Da liden andemad vil vokse sig større og større, vil den til sidst
overtage alt sollyset i akvariet. Dvs. hvis korsandemad kan optage en smule
konstant lys gennem akvariets sider, kan den måske overleve eller vil arten
forsvinde i akvariet.

Andemad og andre vandplanter kan anvendes
til:
Gødning i landbruget
biogasproduktion
bioethanolproduktion
opsamling af CO2 fra atmosfæren

5.
Vælg en af ovenstående muligheder og forklar, hvordan andemad kan anvendes på
den nævnte måde?

Opsamling
af CO2 fra atmosfæren:
Andemad er en plante og er derfor autotrof. Derfor kan planten opbygge
organiske materiale/molekyler ud fra uorganiske materiale/molekyler dvs. CO2 ved fotosyntesen. Andemad
kan altså optage CO2 fra
luften, dette bliver brugt når planten skal vokse sig større. På den måde kan
andemad bruges til at opsamle CO2
fra atmosfæren.

 

Opgave
3. Trehaloseproduktion i gærceller

Kulhydratet trehalose anvendes blandt andet i
fødevarer og kosmetik.
Trehalose og maltose er begge disaccharider dannet ud fra monosaccharidet
glucose, se figur 1.

1.Beskriv forskellen mellem trehalose og maltose?

Mange forskellige organismer kan
producere trehalose. Et forskerhold har screenet havvand for indhold af
gærsvampe, der kan producere trehalose, og fundet en gærart, Rhodotorula sp.,
se figur 2, der er særlig effektiv.

2. Giv forslag til, hvordan havvand kan
screenes for forekomst af gærarter der kan producere trehalose.

1) Man kan isoler de forskellige gærkolonier, der vil vokse frem og dyrke
dem hver for sig i forskellige petriskåle.
2) Holde øje ved hver petriskål om der produceres trehalose.

 

Rhodotorula sp. Dyrkes i et medium, der indeholder
følgende:

3. Vælg to af de nævnte indholdsstoffer og forklar, hvilken betydning de har
for gærcellerne?

Sucrose: Her skal gærceller bruge
energi til at kunne leve og vedligeholde deres struktur og til at kunne
reproducere sig selv. Den her energi kommer fra respiration, her dannes der ATP
under brug af sukker.

Peptider: Gærceller skal bruge forskellige proteiner til at kunne opretholde dets
livsprocesser og kunne formere sig. Proteiner består af aminosyrer og
gærcellerne kan selv producere nogen af de aminosyrer, den skal bruge nogen fra
omgivelserne. Dette indeholder peptider, dette er korte kæder af aminosyrer,
det kan gærcellerne let nedbryde og bruge til opbygningen af egne proteiner. Peptider
udgør altså en let tilgængelig aminosyrekilde til gærcellerne.

4. Forklar forløbet af kurverne over
biomasse og sucrosekoncentration, vist i figur 3.

Figuren viser at sucrose falder drastisk de først 19 timer. Det er pga.
cellerne bruger sukkeret til at lave respiration. Det medfører en stigning af
celler og også en øget biomasse. På samme tid med det bliver glukose omdannet
til trehalose.

Da det når 20 timer kan man se, at biomassen og sucrosekoncentrationen blive
stabile. Dette er pga. den lille mængde sucrose der er tilbage, er for lille
til, at cellerne kan fortsætte deres vækst.
Trehalosekoncentrationen stiger når biomassen stiger, dette er pga. cellerne
producerer trehalose.
Men da de rammer 18 timer, kæmper cellerne om de mængder sucrose der er tilbage.
Her vil nogen af cellerne begynde at bruge trehalose som kilde til respiration.
Dette er også grunden til de små udsving, som kan ses på kurven.

 

5.Skriv en konklusion på grundlag af
resultaterne, vist i figur 4.

Denne figur viser, at biomassen og trehalosekoncentration følger hinanden
til en vis grad. Den højeste trehalosekoncentration og biomasse fås ved 27 – 28
grader og en PH-værdi på 5,5 – 5,8, dette er de optimale forhold for gærcellens
vækst.